Parodontitis er en betændelsessygdom i tandkødet og knoglen omkring en tandrod. Det opdages typisk ved, at tandkødet er ømt og bløder, når det undersøges eller man børster tænder. Det viser sig også ved, at der er en fordybet tandkødslomme på 5 mm eller derover, og at der er nedbrud af knoglen omkring tanden.
Parodontitis behandles ved rensning tænder og tandrødder på klinikken, men også ved at du som patient forstår sammenhæng mellem bakterier (mundhygiejne ) og andre faktorer som rygning og diabetes og derfor kan selv kan være aktiv i behandlingen.
I nogle tilfælde vil en kirurgisk behandling af parodontitis være nødvendig, for at kunne rense ordentligt. Dette foregår selvfølgelig under lokalbedøvelse og er helt smertefrit.
Fremskreden parodontitis kan i sidste ende føre til tab af tænderne.