Det vil være os en stor glæde at modtage dig på klinikken...

Velkommen til din nye tandlæge på Østerbro i København!

Vi arbejder i nogle dejlige moderne omgivelser, hvor vi bruger den nyeste teknologi indenfor tandpleje...

Vi varetager og udfører langt de fleste tandbehandlinger, også store og komplicerede behandlinger...

PARADENTOSE

Hvad er Paradentose?

Paradentose er sygdom i tændernes støttevæv. Herved forstås tandkødet, kæbeknoglen og nogle små fibre der støtter tandrødderne til knoglen.
Sygdommen er en infektionssygdom forårsaget af bakterier i mundhulen der sætter sig langs tænderne og skaber infektionen.

 
Ved paradentose vil kæbeknoglen forsvinde omkring rødderne, hvorved tanden i de alvorlige stadier, vil blive løs og i sidste ende vil kunne mistes.
Paradentose konstateres ved at måle tandkødslommerne langs tanden (afstanden fra tandkødets overflade til knogleniveauet) for at konstaterer hvor meget fæste tanden har tabt.

 
Derudover er røntgenbilleder en god indikator for at se knogletabet.

 

 

Tegn på paradentose kan være blødende, rødt, hævet tandkød, dårlig ånde, tænderne flytter sig, “lange tænder” som udtryk for at tandkødet trækker sig tilbage sammen med kæbeknoglen.

 

Årsager til Paradentose

Ca 12 % af befolkningen har i et eller andet omfang paradentose.

 
Dårlig mundhygiejne er en stor faktor for udviklingen, da det jo er bakterierne der giver infektionen.

 
Nogle personer er af den ene eller anden grund mere disponerede for at få paradentose.

 
Dette kan fx være gener eller sukkersyge, som begge er svære at gøre noget ved, men også rygning vides med sikkerhed at være en kraftig årsag til udviklingen af paradentose.

 
Får man derfor som ryger konstateret paradentose vil et rygestop være at anbefale.

 

Behandling

Bakterier er den direkte årsag til den infektion der skaber paradentosen. Derfor er det også eliminering af disse der er hovedformålet ved paradentosebehandling.
Det er derfor ekstremt vigtigt at især patienter med paradentoseproblemer holder deres tænder meget rene, for at i størst muligt omfang at undgå, at bakterierne sætter sig langs tandkødet og i tandkødslommerne.

 
På klinikken vil behandlingen bestå i at rense tænderne for tandsten og bakteriebelægninger, især i de tandkødslommer man som patient ikke selv har mulighed for at rense. Herigennem ønskes at opnå at infektionen stoppes, hvorved den fortsatte nedbrydning af især kæbeknoglen også stoppes, eller som minimum forsinkes.

 
Den knogle der en gang er mistet kan som udgangspunkt ikke erstattes og kommer ikke igen.

 
I svære tilfælde kan det være nødvendigt med et mindre kirurgisk indgreb for at få renset tandrødderne helt rene antibiotika kan i nogle tilfælde også indgå som en del af paradentosebehandlingen.